Instruktion

Instruktion Læsø Rundt 2018

Indtjekning i Frederikshavn:

Læsø-Færgen ankommer til Frederikshavn kl. 7:30 og afsejler kl. 7:50. Du skal selv købe billet til Færgen.

Jeg anbefaler at du kommer i god tid, da mange skal med færgen

Hvis du ønsker at have bil med, skal der reserveres plads til denne i meget god tid på tlf. 98499022 eller online på www.laesoeline.dk

Sejlturen/Morgenmad/Ankomst Læsø

Sejlturen til Læsø varer 90 minutter. Der er mulighed for at købe forplejning i Færgens Cafe – du er også velkommen til selv kan tage forplejning med til overfarten.
Fra Vesterø Havn, hvor færgen ligger til, er der ca. 1000 meter til stævnecenteret på Strandgaarden Badehotel. Du følger blot skiltene til Strandgaarden Badehotel. Vejen til Strandgaarden er den er den sidste del af selve ruten, hvorfor du har lejlighed til at se eksempler på kilometerafmærkning og skiltning på vej til stævnecenteret på Strandgaarden.

Stævnecenteret, Strandvejen 8, 9940 Læsø

På Stævnecenteret finder du:

Information.
Udlevering af startnumre til alle deltagere
Nummerudlevering allerede fra fredag for jer der er på øen.
Start & Mål.
Stort telt til Opbevaring af bagage under løbet.
Opbevaring af værdisager – henvend dig i receptionen.
Væske & frugt.
Restaurant, cafe & hotel.
WC & bad.
Sandstrand.
Stor buffet efter målgang.

Vigtig information:
Husk at medbringe et tæppe, klapstol eller lignende så du kan have det komfortabelt før og efter løbet. Arrangementet er udendørs uanset vejret!

Starten

Begge ruter starter fra Strandgaarden Badehotel
Starten går kl. 10:30 for ½-Marathon & Fannemandsløbet.
Der gøres opmærksom på, at færdselslovens bestemmelser skal overholdes.
Overskridelse vil medføre diskvalifikation.
Al deltagelse er på eget ansvar.

Ruten

Vi har afmærket ruten med tydelige små pink flag.
Eksempel på afmærkning ses på vejen fra færgen til stævnecenteret og herunder.

Der er tydelig skiltemarkering for hver kilometer se herunder.

Der er desuden placeret hjemmeværnsflok på rutens “farlige” trafikpunkter. Du bedes følge alle anvisninger fra Hjemmeværnet.

Fannemandsløbet:

Depot ved 6,2 K

½-maratonruten:

Depoter ved 5,7, 9,9, 13,2 & 16,1 K

 

Væske

Der er bemandede depoter med:
Vand, sportsdrik, bananskiver og nogle steder High5 gel m.m.

Se mere detaljeret information om ruten & depoterne:

Hvis du ønsker at udgå, skal du meddele det til en hjælper eller i mål.

Læge

Der er ingen læge tilknyttet løbet. I nødstilfælde ringes 112.
Øvrige skader kan henvende sig til et depot på ruten eller i mål.

Mål

Når du kommer i mål, noterer vi dit startnummer, når du passerer mållinjen.
Følg venligst personalets instruktioner og hold rækkefølgen.

Bad foregår i havet eller i Idrætshuset i umiddelbar nærhed af Strandgaarden Badehotel.
Se skiltningen på stedet.

Efter løbet serveres en dejlig buffet, startnummeret er din adgangsbillet. Der serveres saft og vand. Øl og vand kan købes til rimelige priser.

Resultater/Præmier

Alle tider offentliggøres online på www.sportstiming.dk

Der er præmie til hurtigste mand/kvinde på hver af distancerne.

Der er desuden en medalje eller en drikkedunk efter eget valg til alle der gennemfører, se billedet herunder:

Sejlturen Hjem

Efter en dag med god motion kan du nyde rejsen hjem på den smukke færge.

Hjemrejse til Frederikshavn

Der er valgfri afrejsetidspunkt fra Læsø:

Færgen sejler retur

Kl. 15:00 & Kl. 18:40